Grønne IT-løsninger - findes det?

Især datacentre har et højt energiforbrug, men er det muligt at få grønne datacentre?

Kontakt:

Henrik Mee Løvgret, head of DevOps and Operation

Behovet og efterspørgslen for grønne løsninger har aldrig været højere. Selvom det kan være svært at forestille sig grønne IT-løsninger, er de vigtige for den grønne omstilling.

Grøn strøm og overskudsvarme

Datacentre anvender store mængder strøm, men heldigvis har mange datacentre fokus på at finde mere bæredygtige alternativer. Peytz Private Cloud, hvor vi hoster vores kunders webløsninger, ligger hos Sentia i Glostrup. Her omlagde Sentia i 2021 energikilden til 100% grøn strøm fra danske vindmøller. Derudover udnyttes ressourceforbruget til genanvendelig energi, da overskudsvarmen fra datacentret sendes retur til et varmeværk, der udnytter varmen til at generere fjernvarme. Resultatet er, at fremfor at overskudsvarmen ender i atmosfæren, forsyner datacenteret årligt 300 lokale husstande med varme.

Bæredygtig IT-drift

Mange virksomheder har fokus på grøn omstilling - også inden for IT. Et skridt på vejen til mere klimavenlig drift af jeres website, kan være at lægge den hos Peytz.

“Hvis du går fra en lokal on-premise løsning til en mere energieffektiv løsning, som den Peytz tilbyder, kan du i bedste fald opnå CO2-besparelser på helt op til 60 %.” 
Henrik Mee Løvgret, Head of Cloud & Operation i Peytz.

Denne besparelse kan opnås ved at hardwaren i de større datacentre kan optimeres. Udnyttelsesprocenten i lokale miljøer ligger i perioder kun på 5-10% af den samlede kapacitet. Hos Sentia og dermed i Peytz Private Cloud bliver ressourcerne optimalt anvendt og kun tildelt, når der er behov for det. Dermed undgås unødigt overkapacitet og ressourcespild.

 “For Peytz står den grønne omstilling meget højt på agendaen, og derfor er Sentia et oplagt dansk valg.” 
Henrik Mee Løvgret, Head of Cloud & Operation i Peytz

Vil du vide mere?

Hos Peytz følger vi nøje med i hvilke muligheder, der findes og implementerer de relevante i vores web- og cms-løsninger til mere end 300 kunder.

Hvis du har brug for hjælp eller gerne vil vide mere, så tag fat i Henrik.Henrik_Mee_Løvgret

Henrik Mee Løvgreth
Head of clod and operations
hml@peytz.dk

 

(Opdateret 6. september 2022)

Publiceret 6. september 2022