Nu kan du tracke på statistik-cookies igen

Erhvervsstyrelsen har valgt ikke at prioritere kontrol af samtykker ved statistik-cookies.

Kontakt

Bo Mikael, Kontaktdirektør

Cookieregler har givet mange web-redaktører alt for tidlige grå hår, fordi trafikken åbenbart faldt med op til 50%. Dette skyldes selvfølgelig, at mange brugere ikke har givet samtykke til cookies - og derfor kun har fået nødvendige cookies, som ikke omfattede statistik-cookies.

Endnu mere frustrerende har det været, at alle hurtigt fandt ud af, at mange faktisk ikke havde mistet trafikken og brugerne, men blot at de var usynlige. Vi har hjulpet mange med at estimere denne "usynlige" trafik for at kunne give et nogenlunde retvisende billede af trafikken på og brugen af sitet.

Nu er det heldigvis godt nyt på den front:  Erhvervsstyrelsen, som fører opsyn med Cookiereglerne, har valgt ikke at fokusere på samtykker på statistik-cookies.

Det vil i praksis sige, at alle websites nu igen må angive statistik-cookies som nødvendige cokkies - og derfor ikke behøver et samtykke fra brugere for at blive sat.  

På deres hjemmeside skriver Erhvervsstyrelsen således:

"Erhvervsstyrelsen har derfor besluttet ikke at prioritere tilsynet med statistikcookies, såfremt der er tale om cookies og lignende teknologier, der indsamler statistik til hjemmesideejerens egen brug, fx i form af trafikmåling, som ikke bygger en brugerprofil af den besøgende, eller hvor data gives videre til en tredjepart."

Det betyder, at man kan sætte cookies for f.eks. Analytics, hvis de kun indsamler anonyme trafikdata, men ikke hvis data er med til at skabe personprofiler. Det betyder også, at indsamlede IP-adresser skal sløres, så de ikke bliver personhenførbare.

Man må fortsat heller ikke sætte markedsføringscookies (og selvom de ofte er i samme kategori som statistik-cookies). Det indebærer også, at man skal sikre sig, at Analytics-data ikke er koblet til Google markedsføringstools.

Du kan læse nyheden her.

Du kan læse mere om tilsynet med cookiereglerne her.

Skal vi hjælpe dig med at sætte dine statistik-cookies, så du igen kan se din trafik?
Så kontakt Ea Jørgensen, enj@peytz.dk eller på 7196 9229.

Brug for mere viden for cookies?
Så tag med til vores Morgeninspiration om den cookieløse fremtid, torsdag 28. oktober 9.00.

Tilmeld dig nu.

Publiceret 19. oktober 2021