5 gode råd til at få flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev

Jo flere modtagere til dit nyhedsbrev jo bedre. Vi giver dig 5 enkle tips til at få flere sign-ups.

Kontakt

Christian Hjorth, Kontaktdirektør

Ingen modtagere = ingen nyhedsbreve. Når du arbejder med nyhedsbreve og e-mail marketing, er det helt afgørende, at du har nogen at sende til. Men tilmeldingerne kommer ikke af sig selv, og derfor kræver det en aktiv indsats at skaffe nye tilmeldinger.

Nye sign-ups er guld værd for dine nyhedsbreves performance. Vi ved fra erfaring, at nytilmeldte klikker og åbner mere end modtagere, der har været på din liste længe. Derfor er vigtigt, at du løbende skaffer tilmeldinger til dit nyhedsbrev, så det fortsat skaber værdi for din forretning.

Derfor har vi samlet 5 gode råd til, hvordan du kan få flere flere sign-ups til dit nyhedsbrev.

1. Promovér dit nyhedsbrev (de rigtige steder) på hjemmesiden

Det er ikke lige meget, hvor på sitet, du markedsfører dit nyhedsbrev. De færreste af dine besøgende på websitet går aktivt ind for at tilmelde sig nyhedsbrevet. Det er derfor ikke nok at gøre opmærksom på dit nyhedsbrev i footeren og/eller i headeren. Du er nødt til at gøre det helt tydeligt for de besøgende, at du har et nyhedsbrev.

Gør f.eks. opmærksom på dit nyhedsbrev følgende steder på sitet:

    • I headeren og/eller footeren (som minimum)
    • Et centralt sted på forsiden

    • I margen

    • I indhold/artikler, der tiltrækker meget trafik

    • Under kontaktoplysninger

    • Under arrangementer eller begivenheder

    • På landingssider

2. Brug pop-ups (korrekt)

En pop-up er ikke bare en pop-up. Det behøver ikke altid være det første dine besøgende bliver mødt af, når de klikker ind på din hjemmeside. Pop-ups har en lang række muligheder i forhold til målretning og segmentering, så de ikke bliver irrelevante og anmassende. En god tommelfingerregel er at undlade at vise en nyhedsbrevs-pop-up for besøgende, der kommer ind på sitet fra dit nyhedsbrev. 

Der findes mange typer af pop-ups, du kan bruge til at markedsføre dit nyhedsbrev:

    • Exit-pop-ups som aktiveres, når en besøgende skal til at forlade en side.
    • Tidsbestemte pop-ups som dukker op, når den besøgende har været x antal sekunder på en side eller scrollet x% ned af siden.
    • Målrettede-pop-ups som indsættes på bestemte sider eller artikler.
    • Multistep-pop-ups hvor brugeren først indtaster e-mailen og dernæst giver oplysninger som navn, stilling og andre relevante data.

Sleeknote er et fleksibelt værktøj til pop-ups, som har integration til Peytz Mail. Sleeknote har netop gjort det muligt at indlejre pop-up-formularer direkte på hjemmesiden – og ikke kun ovenpå. Du kan læse mere om Sleeknote her.

3. Giv modtageren en god grund til at tilmelde sig

Alle de steder, hvor du promoverer dit nyhedsbrev, skal du gøre det helt tydeligt, hvad brugeren får ud af at tilmelde sig. Teksten skal motivere, og du bør derfor undgå standardsætningen “Tilmeld dig nyhedsbrevet”. Skriv en teaser der siger noget om dit nyhedsbrev og gør brugeren nysgerrig på alt dit content. Det handler om at få din målgruppe til at føle, at de går glip af noget, hvis de ikke tilmelder sig dit nyhedsbrev.

Download de 5 gode råd som e-bog – med ekstra tips og cases 

E-bog, download elementHent vores e-bog og få endnu flere tips til, hvordan du skaffer flere tilmeldinger til dit nyhedsbrev – vi har naturligvis krydret e-bogen med cases fra nogle af vores kunder. 

Hent e-bogen her

 
 

 

 

4. Giv noget igen med værdifuldt gated content

Gated content er en god måde at få nye sign-ups, fordi det giver modtageren en reel værdi. Du får en tilmelding til nyhedsbrevet, og de får værdifuld viden. Gated content kan være en e-bog, et whitepaper eller en guide, som modtageren får tilsendt i bytte for at tilmelde sig dit nyhedsbrev. Det vigtigste er, at dit gated content er værdifuldt og en kilde til inspiration. 

Tænk over at din tilmeldingsformular til dit gated content skal være så simpel som muligt, så det ikke bliver en stopklods for at få sign-ups. Du kan altid få brugeren til at give mere info senere, hvis det er nødvendigt.

5. Promovér dit nyhedsbrev via alle kanaler og kontaktpunkter

Hvis du vil have din e-mail-liste til at vokse, bør du tænke dit nyhedsbrev ind i alle dele af forretningen. Promovér dit nyhedsbrev som en del af din øvrige markedsføring og kommunikation og via forskellige kontaktpunkter, hvor du er i kontakt med din målgruppe.

Her er et par eksempler på offline- og online-kanaler, hvor du kan markedsføre dit nyhedsbrev:

    • På sociale medier
    • I trykt markedsføringsmateriale
    • I kampagner på tværs af forretningen
    • I din virksomheds e-mail signatur
    • På kvitteringssider og landingssider
    • I velkomstmails og bekræftelsesmails
    • Til fysiske arrangementer og events
...og husk det med GDPR og markedsføringsloven

Persondataforordningen (GDPR) og markedsføringsloven er emner helt for sig, og der skal selvfølgelig være styr på det, når vi snakker om samtykker og tilmeldinger.

Hos Peytz Mail har vi siden 2018 haft helt styr på GDPR. I et tidligere blogindlæg har vi skrevet lidt om, hvordan GDPR påvirker dine nyhedsbreve, og hvad du skal være særlig opmærksom på. 

Er du i tvivl om, hvornår du må sende mails til dine modtagere? Forbrugerombudsmandens spamvejledning giver dig overblik over markedsføringslovens spamregler og den taler Christian Peytz om i en podcast.

Vil du holdes opdateret?

Vi laver – synes vi selv – Danmarks bedste nyhedsbrev med masser af relevant viden om digitale udfordringer og muligheder.

Vil du holdes opdateret på digitale tendenser, så tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her

(Opdateret 10. maj 2022)

Publiceret 10. januar 2022