Apple i krig mod dine nyhedsbreve

Først var det Facebook. Nu rammer iOS 15-opdateringen også dine nyhedsbreve.

Contact:

Rasmus Geckler, Direktør, Mail

Med den nye iOS 15-opdatering sætter Apple en stopper for mange af de centrale tal, du plejer at få om dine nyhedsbreve – og måske også en stopper for dine nyhedsbreve, som du kender dem i dag.

Først var det mobile enheder, og nu bliver det nyhedsbrevenes tur – fordi den nye iOS-opdatering fokuserer på at beskytte brugernes mail-informationer.

Det ér vigtigt at beskytte brugernes private og brugsdata, ingen tvivl om det. Hvilket derfor også er noget, alle der arbejder effektivt med nyhedsbreve og e-mail marketing allerede har haft – og fortsat har – stort fokus på.

Mail Privacy Protection

Med iOS 15-opdateringen introducerer Apple begrebet Mail Privacy Protection. Apple skriver selv, at hensigten med opdateringen er, “to help users prevent senders from knowing when they open an email, and masks their IP address so it can’t be linked to other online activity or used to determine their location.”

Læs mere om Mail Privacy Protection hos Apple

I den nye opdatering bliver alle iOS-brugere mødt af en pop-up, der spørger, om de vil trackes.

Ved den seneste opdatering, iOS 14.5, som rettede sig mod tracking på mobile enheder, valgte et sted mellem 50 og 90 procent at sige nej til tracking.

Det bliver et stort problem for næsten alle, der anvender nyhedsbreve enten som information eller markedsføring. Ifølge litmus.com globale tal åbnes mellem 50 - 60% af alle nyhedsbreve i Apple Mail i en eller anden form. Danske tal kan afvige fra de internationale, men effekten vil stadig være signifikant for mange danske email-afsendere. 

https://emailclientmarketshare.com/

Mail Privacy ProtectionHvad betyder iOS 15 for dig?

Men betyder det overhovedet noget for dig? Er det ikke bare endnu et spøgelse, der forsvinder igen. 

Både ja og nej. 

Den nye opdatering vil have en stor indflydelse på dine statistikker og dermed dine nyhedsbreve. Alt andet lige vil konsekvenserne blandt andet være:

  • Fremover vil din åbningsprocent være "kunstigt" højere end i dag – og dermed bliver svære at bruge som måling
  • For Apple modtagere ved du ikke, om modtageren reelt har åbnet – eller det bare er Apples maskine, der har
  • Du kan ikke længere se information om browser, OS, mailklient og åbningstidspunkt
  • IP-adressen kan ikke benyttes som geografisk indikation på, hvor nyhedsbrevet er åbnet

Apples tiltag påvirker også brugeroplevelsen

Det er ikke kun afsenderne, som Apples tiltag går ud over. Som modtager vil man sikkert opleve, at mange nyhedsbreve ikke længere er skræddersyet og dermed mangler relevans. 

Man vil ikke automatisk blive slettet fra en nyhedsbrevsliste efter inaktivitet. 

Og man vil heller ikke få en reminder-mail om at læse eller interagere med den vigtige information i seneste nyhedsbrev, som man måske har overset i farten.

Hvad kan du gøre?

Vi ved ikke præcis, hvordan det bliver implementeret, før brugerne begynder at bruge featuren. Og vi ved heller ikke, om de medfølgende uhensigtsmæssigheder i forhold til teknik, brugeroplevelse og relevans i mails, får Apple til at justere i implementeringen. 

Men du kan – skal – under alle omstændigheder kigge ekstra godt på egne data, de såkaldte 1. parts data:

  • Trafik til hjemmesiden
  • Konvertering
  • Salg
  • Tilmeldinger
  • Osv.

Det er alle sammen tal, der ligger andre steder end i dit nyhedsbrevssystem. Her kan du nemlig sikre dig viden, om dine nyhedsbreve performer efter hensigten.

Relativt få afsendere af nyhedsbreve bliver hverken rigere eller fattigere, hvis en åbningsrate er på 25 pct. eller 50 pct. Det er de direkte og indirekte konverteringer, loyaliteten, besøget på hjemmesiden, tilmeldingen til arrangementet, branding-værdien mv., der i virkeligheden betyder noget for din forretning.

Vi anbefaler, at du gennemgår og definerer dine KPI'er og performance-metrikker. Det sikrer, at du ikke bliver afhængig af tiltag fra systemer og teknik, som du ikke selv er herre over. 

For Peytz Mail og andre ESP'ere er det business as usual: Disse tiltag findes og kommer løbende fra forskellige sider. Meget aktuelt over de seneste år er scannere, spamfiltre og andre sikkerhedsforanstaltninger, som er sat i verden for at beskytte brugerne.

Der vil derfor fra både Peytz Mail og fra resten af e-mail-verdenen komme nye løsninger og nye best practices og måske en form for standard for alternativ eller justeret måling af åbninger. 

Har du spørgsmål om dit nyhedsbrev og iOS 15?

Kontakt Peytz Mail og få hjælp til at få et overblik, pege på konsekvenserne af Apple-opdatering og definere dine egne kommercielt vigtigste KPI’er.

P.S. 

For at gøre ondt en lille smule værre, så introducerer Apple også konceptet Hide My Email for alle iCloud-abonnenter. Det betyder, at man som bruger kan benytte sig af en tilfældig mail-adresse som skjul for sin egen. Og så har vi slet ikke styr på data.

 

(Opdateret 21. september 2021)

Publiceret 1. juli 2021