Nyt visuelt udtryk og større effektivitet

Sådan fik Journalisten optimeret deres nyhedsbrev.

Udgangspunktet

Journalisten kom til Peytz Mail med et ønske om at forny deres nyhedsbrev. Journalisten havde netop lanceret et nyt site med en ny brandidentitet og derfor var ønsket at få samme “look and feel” i deres nyhedsbrev, som der var på deres nye site. 

Ny visuel stil og optimal visning på mobilen

Det nye nyhedsbrev skulle naturligvis være i tråd med Journalistens nye brandidentitet, så den visuelle stil skinnede igennem på alle Journalistens platforme. For at sikre at nyhedsbrevet levede op til den nye visuelle stil krævede det en custom-løsning, som blandt andet skulle sikre, at Journalistens egen font kunne anvendes i nyhedsbrevet. 

Der var desuden et stort ønske om at optimere nyhedsbrevet til mobilen. Tidligere var Journalistens nyhedsbrev svært at læse fra mobilen, så derfor stod det højt på listen at forbedre mobilvisningen. 

Peytz Mail løste opgaven ved at implementere en mobilvenlig template med et lettere og mere luftigt design, som egnede sig langt bedre til at blive læst fra mobilen. Siden Journalisten gik i luften med deres nye nyhedsbrev har de fået ros for den nye visning.

Flere nyhedsbreve, lavere tidsforbrug

Tidligere skulle redaktøren skrive alt indhold til nyhedsbrevet manuelt. I dag foregår opsætningen meget hurtigere ved hjælp af feeds, hvor der er lavet en integration mellem Peytz Mail og Journalistens hjemmeside. På den måde kan redaktøren med få klik hive indhold fra sitet over i nyhedsbrevet – hvor både tekst, links og billeder kommer med over. 

På den måde kan redaktøren nu have et nyhedsbrev klar til udsendelse på ca. 15 minutter. Dermed er arbejdsgangen omkring udsendelsen af nyhedsbreve og e-mails blevet effektiviseret markant. Det er til trods for, at Journalisten, siden skiftet til Peytz Mail, har fordoblet deres udsendelser med 200%. Men selvom de sender flere nyhedsbreve, så bruger de ikke længere tid på at udarbejde dem.

Integration til medlemssystem

Løsningen fra Peytz Mail er samtidig integreret med Journalistens eget medlemssystem. Det betyder, at der bliver sendt relevant medlemsdata mellem medlemssystemet og Peytz Mail som f.eks. branche, titel, lokation og hvorvidt modtageren er studerende eller seniorer.

Disse data skal på sigt danne basis for at segmentere og målrette nyhedsbrevene, så Journalisten kan sende langt mere personlige og relevante nyhedsbreve til forskellige målgrupper som f.eks. journalister og kommunikatører. Et eksempel på fordelen ved denne integration er, at Journalisten nu kan sende relevante nyhedsbreve ud til deres medlemmer bosiddende i udlandet.

Samarbejdet fortsætter

Peytz Mail og Journalisten har samarbejdet om den nye mail-løsning siden november 2021 og lancerede lige inden påsken 2022. Sitet blev udviklet sideløbende med nyhedsbrevet, og vi havde derfor mulighed for at teste layoutet løbende og opdatere integrationerne med feeds. 

Samarbejdet fortsætter og Peytz Mail er løbende med på sidelinjen i forhold til rådgivning og support. For selvom vi er kommet i mål med løsningen, er det vigtigt løbende at optimere, forbedre og holde løsningen ved lige, så vi hele tiden sikrer, at det er i tråd med Journalistens behov. Vi drøfter løbende om der er behov for forbedringer og ændringer, og sørger bl.a. for at løsningen løbende bliver opdateret og videreudviklet.

Dét fik Journalisten

  • Nyt og forbedret nyhedsbrev i tråd med Journalistens nye Wordpress-site og visuelle brandidentitet.
  • Optimal visning af nyhedsbrevet på mobilen.
  • Integration til CSM, så redaktøren nemt kan hente indhold ind i nyhedsbrevet via feeds.
  • Integration til medlemssystem, så nyhedsbreve kan segmenteres og målrettets ud fra medlemsdata.
  • Onboarding og rådgivning.