Hvis du arbejder med marketing, er du sandsynligvis stødt på Googles E-E-A-T, der står for Experience, Expertise, Authoritativeness og Trustworthiness (Erfaring, Ekspertise, Autoritet og Troværdighed). E-E-A-T er ved at blive et must, hvis du vil forblive synlig og troværdig online.
Det er ikke kun Google, der går op i E-E-A-T, AI-modeller som fx ChatGPT favoriserer også kvalitetsindhold, der lever op til E-E-A-T-principperne.
E-E-A-T har været en del af Googles værktøjskasse i årevis. Oprindeligt talte man om E-A-T (uden “Experience”), men i 2023 blev Experience tilføjet, og E-A-T blev til E-E-A-T. Google har siden været mere åben om, hvordan principperne anvendes og har udbygget dokumentationen.
I januar 2025 blev Search Quality Rater Guidelines opdateret og tæller nu hele 181 sider. Quality Rater Guidelines vurderer bl.a. websites og indhold ud fra: 1. Indholdskvalitet og formål, 2. E-E-A-T og 3. Den samlede websiteoplevelse.
Kort sagt: nej. E-E-A-T er en måde at træne og evaluere kvalitet på, men ikke en tjekliste, du kan “optimere imod” for en direkte rankinggevinst. Indhold og websites, der tydeligt udstråler erfaring, ekspertise, autoritet og troværdighed har typisk de bedste forudsætninger for at klare sig godt. Mangler det, risikerer du gradvist at tabe synlighed.
Experience (Erfaring): Har indholdsskaberen førstehåndserfaring med emnet?
Expertise (Ekspertise): Har forfatteren relevant faglig viden og dokumenterede kompetencer?
Authoritativeness (Autoritet): Anerkendes forfatter eller website som troværdig kilde i branchen (omtaler, links, citationer)?
Trustworthiness (Troværdighed): Den vigtigste faktor. Uden tillid falder helheden.
YMYL (“Your Money or Your Life”) dækker indhold, der kan påvirke menneskers lykke, helbred, økonomi eller sikkerhed, her er kravene ekstra høje. YMYL websites dækker fx over nyheder/aktuelle begivenheder, civilsamfund og lovgivning, finans, e-handel, sundhed/sikkerhed, identitet og andre følsomme emner. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at E-E-A-T er relevant for alle websites.
At arbejde systematisk med E-E-A-T er en langsigtet investering i synlighed og brandtillid og gør dig bedre rustet til algoritmeændringer.
Fordelene ved E-E-A-T er:
Forbedret synlighed: Bedre placeringer for relevant indhold
Konkurrencefordel: Differentiering fra dem, der ikke prioriterer kvalitet
Større tillid: Byg varige relationer til målgruppen
Algoritme-resiliens: Mindre sårbar ved fremtidige opdateringer og algoritmeændringer
Der findes ikke en E-E-A-T-tjekliste. E-E-A-T er et framework, der anvendes til at vurdere kvaliteten af dit indhold og de specifikke kriterier varierer afhængigt af markedet eller branchen.
Der er dog nogle generelle retningslinjer:
Search Quality Evaluator Guidelines har slået fast, at det er fundamentalt at være på linje med brugerens søgehensigt. Det handler nemlig om at forstå, hvad brugeren leder efter, og dermed levere indhold, der opfylder brugernes behov.
Dit indhold skal være mere end bare præcist, det skal være overbevisende, unikt og nyttigt for din målgruppe. Dit indhold bør ikke gentage det, der allerede er bredt tilgængeligt online.
Et stærkt (online) omdømme betyder noget både for dit brand/domæne og forfatteren af indholdet. Omdømmet formes af eksterne påvirkninger såsom anmeldelser, online citationer eller omtaler.
Et godt råd er at samarbejde med eksperter eller personer, der har erfaringer, når du udarbejder dit indhold. Det kan fx være kollegaer i din virksomhed eller eksterne specialister.
Sørg desuden for at forfatteren eller eksperten har tydeligt synlighed på dit website:
Troværdighed er den vigtigste faktor inden for E-E-A-T, og måske den sværeste at leve op til. For hvordan viser du, at dit brand er troværdigt ved at vise E-E-A-T-elementer på dit website? Det kan du fx gøre ved at have tydelig:
Troværdigt indhold skal være opdateret og præcist. Sørg derfor for at dit indhold er opdateret regelmæssigt, og vis tydeligt udgivelsesdatoen og den senest opdaterede version af artiklen eller blogindlægget.
Brug altid pålidelige kilder til dine informationer, og husk at referer til dem eksplicit i dit indhold. Tilføj citationer, hvor det er muligt. Pålidelige kilder kan fx være videnskabelige studier, medicinske retningslinjer, regeringsdata eller etablerede nyhedsmedier.
En "Om os"-side er nøglen til at vise, hvem der står bag websitet. Det er også en mulighed for at fremhæve dit brands ekspertise og troværdighed.
Information der skal inkluderes:
Selvom dette ikke direkte påvirker E-E-A-T, hjælper det Googles algoritme med bedre at forstå dit indhold. Afhængigt af dit website kan følgende strukturerede datatyper være relevante:
Som nævnt tidligere varierer E-E-A-T efter branche. Blot at følge en generisk tjekliste vil ikke være nok. Det er afgørende at udføre en E-E-A-T-audit skræddersyet til dit specifikke marked for at identificere, hvad der virkelig betyder noget.
Og husk: E-E-A-T handler i bund og grund om at skabe indhold der tjener din målgruppe bedst muligt. Ved at fokusere på kvalitet, troværdighed og brugeroplevelse bygger du heldt naturligt en stærk E-E-A-T-profil.