Resultater
Med LIFE’s nye platform kan de skabe undervisningsforløb, der er nytænkende, visuelt appellerende til målgruppen og som kan danne udgangspunkt for en engagerende STEM-undervisning for alle elever.
I hele landet arbejdes der på tværs af elevmålgrupper med de forskellige LIFE Forløb og i 2023 var ikke mindre end 100.000 elever igennem et LIFE Forløb.
Platformen muliggør, at undervisningsforløbets indhold kan diktere, hvordan platformen skal anvendes i undervisningsforløbet, i stedet for omvendt.
Samtidig er platformen let at anvende for de ansatte hos LIFE, så den kreative proces kan være i fokus i udviklingsprocessen af de enkelte LIFE-forløb.
De mange differentieringsmuligheder, som platformen tilbyder, kan desuden bidrage til at gøre STEM-fagenes faglige indhold tilgængeligt og appellerende for alle elevgrupper og lærere uanset deres forudsætninger og baggrunde.
Platformen understøtter STEM-undervisningen, hvad enten eleverne skal lave et forsøg, bygge en model, tage på feltekskursion eller læse en fagtekst.
Endelig optræder platformen i tæt sammenhæng med LIFEs hjemmeside, og læreren kan dermed få en helhedsoplevelse, når hun anvender LIFEs nye platform. Samtidig er løsningen udviklet, så den fungerer i skolens hverdag, hvad enten det er grundskolen eller gymnasieskolen.
Elever og lærere kan logge ind med velkendte metoder, data gemmes sikkert, og så kan platformen anvendes i den daglige undervisning i skolen eller i forbindelse med et besøg på ét af LIFE’s mobile- og fysiske labs - som er fordelt på tværs af hele landet.
App
Udover undervisningsplatformen, har vi også udviklet en app til LIFE Fonden, kaldet Capture Life - life science.
Dette er en app som anvendes til forløbsrapportering i forløbet Extractors, hvor Capture LIFE er et væsentligt dokumentations- og formidlingsværktøj. Med app'en kan eleverne skabe videoer, ved at sammensætte udvalgte billeder med tilhørende voiceovers.
Appen bruges gennem hele undervisningsforløbet til forankring og dokumentation af teoretisk arbejde med tilrettelæggelse af eksperimenter og praktisk arbejde fra skolens laboratorier.