Skip to main content

Vedligeholdelse og videreudvikling af DTU Learn for Life

 

 

Skærmbillede 2024-11-04 kl. 09.51.58

DTU’s Learn for Life tilbyder efter- og videreuddannelsesprogrammer som masteruddannelser, diplomkurser og skræddersyede træningsforløb inden for områder som teknologi, ledelse, bæredygtighed og innovation. Tilbuddene er målrettet professionelle, der ønsker at udvikle deres kompetencer i bl.a. bioteknologi, data, energi og digitalisering, samt virksomheder, der søger tilpassede læringsløsninger til medarbejdere.

Fremtidssikret løsning

DTU Learn for Life har gennem de sidste mange år udbudt kurser, events og arrangementer, der sælges og markedsføres gennem en digital løsning udviklet i WordPress og WooCommerce. For at sikre, at platformen i fremtiden kan levere endnu bedre service til brugere og kunder, ønskede DTU Learn for Life at finde en leverandør til at overtage hosting, drift og videreudvikling af den digitale løsning. Efter en struktureret udbudsproces har Petyz fået ansvaret for at tage over på løsningen.

Med en solid og målrettet plan for drift, vedligehold og videreudvikling af DTU Learn for Life’s platform sikrer vi, at løsningen kan tilpasse sig DTU’s fremtidige behov. Samtidig fokuserer vi på at skabe en digital oplevelse, som gør det nemt og intuitivt for brugerne at tilgå de mange kurser og arrangementer. Gennem vores samarbejde får DTU’s digitale løsning en høj grad af pålidelighed, sikkerhed og løbende forbedringer, der tilsammen styrker DTU’s samlede digitale tilstedeværelse.