Skip to main content

Producentforeningen

Nyt overskueligt site gør den juridiske rådgivning lettere tilgængelig

Systematisk design

Hos Peytz er vi vilde med at bygge systematisk design. Vores Creative-team anvender en række designprincipper og udviklingsværktøjer, og arbejdet foregår i et tæt samarbejde mellem designere, udviklere og kunden, hvilket sikrer en konsistent og gennemført brugeroplevelse. Det var noget, som kom Producentforeningen til gode, da de skulle redesigne deres website.

Sammen med Producentforeningen har vi siden sommeren 2021 været igennem en rigtig intens og spændende proces sammen med deres team om at designe og implementere et nyt og mere moderne foreningssite.

 

Johan Stockmarr, Kreativ Projektleder hos Peytz

Konceptualisering på kun tre uger

Producentforeningen kom til Peytz med et ønske om, at deres website skulle fornyes og i højere grad afspejle, at de er en del af en visuel og kreativ branche, der følger med tiden. Over en periode på kun 3 uger fik Peytz konceptualiseret Producentforeningens behov og ønsker. Det var en intensiv og kreativ proces med to workshops, hvorefter Peytz var klar med et oplæg til kunden.

 

Producentforeningen havde gennem længere tid således haft en ambition om et website med et bedre overblik og øgede søgemuligheder. Der var et stort ønske om, at den juridiske rådgivning blev lettere tilgængelig for medlemmerne. Det handlede om at kunne præsentere sine besøgende for et mere indbydende og overskueligt site, hvor intuitiv navigation var i højsæde.

Samarbejdet med Peytz er forløbet ualmindeligt smidigt og uproblematisk, og selv om vi ganske givet er blandt de mindre kunder i butikken, så har vi følt os prioriteret.

 

Jørgen Ramskov, Direktør for Producentforeningen

Pro-f_2
Den brændende platform i forhold til at gå i gang med en ny hjemmeside har været at få vores juridiske rådgivning gjort mere synlig og lettilgængelig. Vi har ikke haft ambitioner om at lave et meget kompleks site. Tværtimod, faktisk. Ambitionen har været at skabe en ny hjemmeside, der er let at gå til og som først og fremmest giver et hurtigt overblik.

 

Jørgen Ramskov, Direktør for Producentforeningen

Resultat

Til det færdige website leverede Peytz ny font, nye farver, et opdateret logo og en ny palette af ikoner designet specielt til Producentforeningen. Dermed kom foreningens website til at fremstå simpelt, overskueligt og visuelt indbydende - uden at gå på kompromis med det professionelle take.

Den kreative udfordring var at give Producentforeningen et designmæssigt løft, som skulle understøtte formidlingen af deres virke og ikke mindst deres medlemsorienterede indhold på sitet.

 

Johan Stockmarr, Kreativ Projektleder hos Peytz

Brug for hjælp til jeres projekt?