Løsningen
Med afsæt i en strategisk analyse udviklede Peytz konceptlinjen Let's Find Out – en uddannelsesfortælling, der er tæt forankret i DTUs DNA: nysgerrighed, videnskab og fælles opdagelse.
Konceptet tager udgangspunkt i det mest menneskelige af alt – det at stille spørgsmål. Det fejrer dem, der tør sige "jeg ved det ikke endnu", og positionerer DTU som det sted, hvor nysgerrighed omsættes til erkendelse. Fra de første spørgsmål i barndommen til eksperimenter i laboratorier og garager. Fra Niels Bohrs paradokser til fremtidens ingeniører.
"Let's Find Out" er ikke blot en tagline. Det er en platform. En guide, der sætter alle institutter, uddannelsestyper og centre i stand til at kommunikere ensartet og i forlængelse af DTUs overordnede brand – uanset hvem afsenderen er.
Et centralt designelement er et databaseret grafisk overlay udviklet specifikt til DTUs udtryk: forskudte sætninger, grafisk strukturering og et visuelt sprog, der skaber nysgerrighed og sikrer tydelig genkendelse på tværs af alle formater og flader.