Skip to main content

On-platformen

Danmarks største indsats for digital dannelse af børn og unge

 

Screenshot 2026-05-15 at 13.44.35

Med 53,4 millioner kroner fra regeringen skulle et konsortium bestående af Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik skabe én samlet national platform “On” for digital dannelse af børn og unge.

Børn og unges trivsel og tryghed online er udfordret. Der er brug for at ruste dem langt bedre til at begå sig i en hverdag, der i høj grad udspiller sig digitalt. Med On vil vi give børn, unge og deres voksne viden og værktøjer til at starte den vigtige samtale om skærmbrug og trivsel. Og den skal foregå både i skolen, fritiden og hjemmet. En tryg digital fremtid for alle børn og unge i Danmark er målet for os, der står sammen om indsatsen

Johanne Schmidt-Nielsen - Generalsekretær - Red Barnet

On-platformen skaber fundamental samfundsmæssig værdi ved at adressere en af vores tids største udfordringer: hvordan vi forbereder børn og unge på et liv, hvor digitale medier gennemsyrer hele deres tilværelse.

Gennem platformens syv dannelsesprincipper og med adgang til over 150 kvalitetssikrede undervisningsmaterialer bygger platformen bro mellem børn, unge og voksne og skaber en fælles forståelse af vores digitale verden.

Den samfundsmæssige gevinst rækker langt ud over klasseværelset. Når lærere, forældre og fagpersoner får konkrete værktøjer til at "starte samtalen" om digital trivsel, styrker vi hele samfundets evne til at navigere demokratisk i en digitaliseret verden.

Ved at samle målrettede indsatser på én platform sikres det, at brugerne får let adgang til relevant indhold samt at budskaberne når bredt ud: Fra grundskolens yngste til ungdomsuddannelsernes ældste, fra familiens stue til fritidsklubbens aktiviteter. On er ikke bare en undervisningsplatform, det er en national investering i social sammenhængskraft og demokratisk deltagelse i den digitale tidsalder.

Skærmbillede 2026-05-15 kl. 12.53.04

Opgaven

Vi fik til opgave at bygge én teknisk løsning, der kunne rumme en lang række forskellige websites med hver deres fokus og målgruppe, og hvor indhold og information kunne deles effektivt, samt give muligheder for fordybelse og læring.

Platformen skulle integrere med YouTube, Vimeo, håndtere SCORM e-learning pakker samt give redaktører problemfri adgang til at skabe indhold på tværs af platformens forskellige sites.

Teknisk løsningen: MACH-arkitektur med maksimal fleksibilitet

Vi udviklede en moderne MACH-arkitektur (Microservices, API-first, Cloud-native, Headless) med Strapi som centralt headless CMS og React-baserede frontends.

Ét centralt CMS driver de forskellige websites, som alle bygger på den samme samlede On-identitet, men præsenteres forskelligt afhængigt af målgruppe og kontekst. Samtidig deles det tekniske fundament og komponentbibliotek på tværs, hvilket både sikrer en effektiv udviklingsproces og giver redaktørerne større fleksibilitet i deres arbejde.

Den tekniske bagvedliggende stack bestod af:

· Strapi CMS
· Next.js + TypeScript
· AWS ECS
· Aurora PostgreSQL
· Redis Cache
· CloudFront CDN
· Custom Plugins

Screenshot 2026-05-15 at 13.43.19

Flere platforme - ét sammenhængende system

on-skole.dk
on-skole.dk fungerer som det overordnede brandsite og samler den fælles fortælling om digital dannelse. Platformen giver adgang til undervisningskataloget med mere end 150 læremidler samt Ung til Yngre-programmet, der understøtter elevinddragelse i arbejdet med digital dannelse.

on-undervisning.dk
Her formidles viden om de syv dannelsesprincipper samt organisationerne bag projektet og den samlede On-identitet.

on-hjem.dk
Familieplatformen samler konkrete råd, familiespil, dilemmaer og interaktive fortællinger som Onzo og Monzo, der gør digital dannelse relevant og tilgængelig for familier med yngre børn.

on-ungdom.dk
Platformen er målrettet fagpersoner på ungdomsuddannelser og tilbyder materialer og redskaber, der understøtter arbejdet med digital dannelse blandt unge i uddannelsessektoren.

on-fritid.dk
On-Fritid er udviklet til fagpersoner i kommunernes fritidsordninger, herunder klubber og SFO’er, og formidler målrettede materialer om digital dannelse til brug i fritidspædagogiske sammenhænge.

on-digitalfrontløber.dk
Et særskilt site understøtter Digital Frontløber-forløbet og er målrettet elever i 6.–8. klasse, som gennemfører e-læring i forbindelse med Ung til Yngre og specialiserede undervisningsforløb. Platformen er designet specifikt til denne målgruppe og deres læringsforløb.

on-ssp.dk
Der er desuden udarbejdet et særskilt site til SSP på on-ssp.dk. Sitet er målrettet SSP-medarbejdere og understøtter deres arbejde med materialer, viden og konkrete redskaber til forebyggelse, dialog og indsatser omkring børn og unges digitale liv.

Specialudviklede løsninger

For at løse platformens komplekse krav udviklede vi tre skræddersyede tekniske komponenter. Et Multisite Plugin gør det muligt at administrere indhold til alle websites fra ét centralt admin-panel ved at tilføje domain-awareness og automatisk filtrere indhold baseret på aktivt domæne.

Et SCORM Plugin håndterer e-learning pakker som selvstændige HTML-bundles og orkestrerer automatisk upload til S3, pakker indhold ud og opretter CloudFront-stier.

Endelig sikrer et specialudviklet Flow-service - en Node.js service - at avancerede interaktive elementer fungerer optimalt med brugerforløbsdata og point-opsamling på tværs af alle platforme.

En platform, der gør en forskel

On-platformen har leveret målbare resultater på tværs af tre kerneområder. Gennem diverse løbende kampagner målrettet platformens forskellige tilbud til børn og unge i både skoler, fritidsklubber og I hjemmet har Konsortiet fået sat digitale dannelse i centrum for tusindvis af danske børn og unge, familier og skoler. Effektiv ressourceudnyttelse i projektet er opnået ved at skabe én teknisk løsning i stedet for flere separate udviklingsprojekter, hvilket maksimerer værdi og minimerer vedligeholdelse. Samtidig sikrer den fremtidssikrede tekniske arkitektur via en fleksible MACH-tilgang, at platformen kan udvides og tilpasses skiftende behov i mange år fremover.

Nøgletal

  • Samling af 150+ undervisningsmaterialer

  • 7 specialiserede platforme

  • 1000+ daglige brugere

  • 53,4M Kr. i statsfinansiering

En fremtidssikret platform

On-platformen har ikke bare løst en teknisk udfordring, den har skabt et nyt fundament for hvordan vi arbejder med børn og unges digitale dannelse. Ved at kombinere moderne teknologi med en dyb forståelse for brugerbehov har konsortiet bestående af Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik fået en løsning, der kan vokse i takt med projektets ambitioner.

Skærmbillede 2026-05-15 kl. 12.49.15