Skip to main content

Konverteringsoptimering

Alle virksomheder har unikke behov og arbejdsmetoder, derfor er det ikke muligt at lave en konverteringsoptimering guide, der virker til alle.

Med konverteringsoptimering skal man analysere den enkelte virksomheds hjemmeside, for at øge konverteringsraten, så den kan få flere leads eller øget salg. 

Hvad er konverteringsoptimering?

Konverteringsoptimering er den metode, der kan få besøgende på din hjemmeside til at gøre det, du gerne vil have dem til. Det kan være alt fra at få den besøgende til at engagere sig mere i din hjemmeside ved at klikke på links, udfylde flere formularer eller foretage flere køb. 

Konverteringsoptimering er datadrevet, hvor man ser på mængden af indsamlede data, som hjemmesiden har. Det kan være data fra Google Analytics, Matomo eller et andet analyseværktøj. Herefter laver man forskellige analyser baseret på målgruppens brugeradfærd, samt de konverteringsmål, der findes på hjemmesiden. Formålet med denne analyse er at øge konverteringsraten, så du med det samme antal besøgende på din hjemmeside kan få flere leads eller øget salg. 

Når man arbejder med konverteringsoptimering, er analyse af data, A/B-testning og brugertest almindelige aktiviteter. Der er mange gode måder at udføre analyser på, og da alle virksomheder har unikke behov og arbejdsmetoder, er det vigtigt at forstå, hvad man skal måle og hvorfor. Det er altså ikke nok at kigge på en guide om konverteringsoptimering og antage, at den guide er den rette metode for netop din virksomhed.

Hvordan kan konverteringsoptimering øge din konverteringsrate?

Det er altid godt at teste for at få bedre resultater. Det kan være alt fra at udskifte annoncer i dine betalte markedsføring med noget, der fungerer bedre, til at ændre noget så simpelt som en overskrift på dine landingssider. Det er en god ide at investere i konvertering, selvom det kan virke udfordrende, da mange ikke ønsker at ændre det, der tidligere har fungeret. 

Hvis vi skal sætte det ind i et eksempel, kan vi sige, at du i øjeblikket har 1000 besøgende om ugen på din hjemmeside fra flere forskellige trafikkilder. Hvis kun 10 ud af disse besøgende udfylder din kontaktformular, har du en konverteringsrate på 1% på det mål. 

Hvis du gerne vil øge konverteringsraten til 2% og få 20 besøgende til at udfylde din kontaktformular, er du nødt til at starte med konverteringsoptimering. Men for at gøre dette, skal du vide, hvad der fungerer godt, samt få en forståelse for din målgruppe. Derefter prøve at ændre i mindre skala på din hjemmeside. Hvis det gøres korrekt, kan du øge din konverteringsrate og få flere leads med samme antal besøgende. Det gør straks din markedsføring mere profitable, uanset om det er betalt markedsføring, du bruger flest penge på, eller om det er SEO. 

Sådan får du et godt sitetræ

En grundlæggende ting, du bør have styr på er sitetræer. Måske tænker du: Hvad er et sitetræ? Et sitetræ er en måde at gruppere indholdet på dit site efter logiske kategorier. Grupperingerne skal have navne, som gør det tydeligt for din målgruppe, hvad gruppen indeholder. Det og meget mere skriver vi om lige her.

 

Derfor skal du investere i konverteringsoptimering lige nu

Konverteringsoptimering kan være både dyrt og tidskrævende. Der er mange forskellige virksomheder, der tilbyder denne service, og du som kunde har mange forskellige muligheder. Derudover kan det være, at du allerede synes din hjemmeside fungerer godt, og at dine besøgende opfylder dine mål, så hvad skal forbedres? 

I stedet for at øge dit budget, bruge flere timer på SEO eller skabe en helt ny hjemmeside, kan du begynde at fokusere på konverteringsoptimering. Definer, hvad du vil øge konverteringsraten på, gennemgå dine konverteringsmål og se på din hjemmeside fra besøgendes perspektiv. 

Et simpelt tip til konverteringsoptimering er at forenkle antallet af felter i din kontaktformular, og dermed gøre den nemmere at udfylde. Ofte fungerer det godt, uden at det ødelægger formularen. 

Hos Peytz synes vi, at konverteringsoptimering er spændende. I de fleste tilfælde er konverteringsoptimering en nødvendighed for alle hjemmesider. Vil du have hjælp til konverteringsoptimering, eller vil du diskutere ideer, så udfyld formen nedenfor, så kontakter vi dig og tager en uforpligtende snak med dig. 

Begreber inden for konverteringsoptimering:

Analyseværktøj
Analyseværktøj er det værktøj, der bruges til at udføre analyser på hjemmesiden. 

Måleværktøj
Måleværktøjet bruges til at indsamle data f.eks. Google Analytics og Matomo, er grundlaget for at arbejde med konverteringsoptimering. 

Konvertering
En konvertering er det mål, som du ønsker, at den besøgende skal gennemføre, når de lander på din hjemmeside. F.eks. at udfylde en formular eller udføre et køb. 

CRO
Conversion Rate Optimisation er det engelske udtryk for konverteringsoptimering. 

A/B-test
A/B-test betyder, at man tester to eller flere landingssider, annoncer eller forskellige elementer mod hinanden. Dette gøres oftest i en begrænset periode.

 

Vil du vide mere, så udfylde formen nedenfor, så kontakter vi dig og tager en uforpligtende snak med dig.

 

Publiceret 29. august 2023