Skip to main content

Umbraco 12

Umbraco 12, der blev lanceret i juni 2023, kommer med flere nye funktioner, som f.eks. Content Delivery API, headless-funktioner, understøttelse af Entity Framework Core og en opdateret version af ImageSharp til forbedret billedbehandling.

Kontakt

Lars Hornbeck, Direktør, Technology

Få et forspring med Content Delivery API

Umbraco havde tidligere en mere traditionel CMS-tilgang med indbygget templates og sprog. Så havde du brug for headless-funktioner, skulle disse udvikles fra bunden eller tilføjes via en udvidelse.

Den seneste version af Umbraco kommer med det længe ventede Content Delivery API, der leverer headless-funktioner direkte indbygget i Umbraco. Det giver dig mulighed for at hente dine indholdselementer i et JSON-format og forudindstille dem til forskellige kanaler ved hjælp af den foretrukne teknologi-stak. Content Delivery API giver især værdi for de virksomheder, der arbejder ud fra en omnichannel-strategi, og ønsker at levere en samlet content-oplevelse på tværs af flere kanaler. 

Understøttelse af Entity Framework Core

En anden ny funktion, der er værd at nævne, er understøttelse af den populære Entity Framework Core, der giver en enorm tidsbesparelse for udviklere, der arbejder med brugerdefinerede databasetabeller. 

Entity Framework Core gør det muligt for udviklere, at arbejde med objekter og enheder, i stedet for direkte at interagere med databaseforespørgsler. På denne måde øger Entity Framework Core udviklernes produktivitet ved at reducere mængden af kode, der skal skrives og vedligeholdes. 

Ny version af ImageSharp

ImageSharp er det tværplatformsbibliotek til billedebehandling, der anvendes i Umbraco. Den seneste version, ImageSharp 3, understøtter den nyeste .NET 6 LTS-framework, hvilket resulterer i bedre ydeevne og forenklede funktioner. Biblioteket er blevet hurtigere og mere effektivt, med nye muligheder for billedeafkodning, samt nogle spændende nye funktioner og sikkerhedsforbedringer. Opdateringen introducerer også effektive DecoderOptions til kontrol af billedeindlæsning. 

Yderligere tilføjelser: Umbraco Forms og Deploy

Umbraco 12 kommer ydermere med nye versioner af Umbraco Forms, Umbraco Deploy og Umbraco Workflow. Selvom der er tale om nye hovedversioner, er ændringerne primært foretaget for at sikre fuld understøttelse af Umbraco 12. 

Når det er sagt, er der nogle vigtige funktionelle opdateringer i selve produkterne. I Forms er den headless API’er blevet opdateret, så den passer sammen med den nye Content Delivery API, hvad angår dokumentation, bibliotek og funktioner. Og i Deploy er der foretaget nogle betydelige forbedringer af ydeevnen, der udnytter optimeringer foretaget i cache-opdateringsoperationer med Umbraco 12. Der er sket en 35-50% performance-forbedring i deployment-operationer såsom gendannelse/overførsel af indhold og opdatering af Umbraco-skemaet.  

Hvorfor vælge Umbraco - få en fleksibel hjemmeside med høj sikkerhed

Ved at vælge Umbraco kan din virksomhed få en løsning, der er moderne, fleksibel og tilpasset fremtiden. Umbraco er, som WordPress og Drupal, et Open Source CMS. Det betyder, at systemet er tilknyttet en offentlig kildekode, som gør, at du har mulighed for at skifte leverandør efter behov.

Umbraco er et brugervenligt og intuitivt CMS, der gemmer alle versioner af dit indhold. Derfor kan du altid vende tilbage til tidligere versioner, hvis du skulle få brug for det. Herudover sætter softwaren ikke grænser for projektstørrelse, og derfor er Umbraco velegnet til virksomheder i alle størrelser.

Umbraco kræver ikke meget arbejde til vedligeholdelse og løbende styring. Mange oplever udfordringer med deres nye website i starten, hvorfor vi altid står klar til at hjælpe.

Vil du vide mere?

Læs mere om Umbraco 12 her, eller udfyld formen nedenfor, så kontakter vi dig og fortæller dig mere om Umbraco 12.

 

Publiceret 18. september 2023