Skip to main content

Pulsen Gymnasium - nyt navn, ny identitet og nyt website

Da Roskilde Tekniske Skoles HTX-afdeling stod med faldende søgetal, lavt kendskab og et image præget af nørdeteknik og drengeovervægt, var det tydeligt, at skolen havde brug for mere end blot en ny hjemmeside. Den havde brug for et nyt udtryk og et nyt navn. 

Skærmbillede 2025-12-02 kl. 08.24.55

Da vi gik ind i samarbejdet, stod vi med en klar udfordring: Kendskabet til vores gymnasium var lavt, og mange var usikre på, hvad vi egentlig stod for. Vi havde brug for en identitet, der både var tydelig, genkendelig og som viste alt det stærke ved det tekniske gymnasium i Roskilde.

Emil van Es - Rektor

Udfordringen

HTX Roskilde var i mange år blevet forvekslet med teknisk skole og manglede sin egen identitet som gymnasium. Skolen ønskede at øge elevtallet, skabe større kendskab i Roskilde-området og gøre sig relevant for både kommende studerende i 8. og 9. klasse. Samtidig varslede en kommende uddannelsesreform et navneskifte væk fra HTX, hvilket åbnede døren for en egentlig rebranding. 

Løsningen

Peytz udviklede i tæt samarbejde med skolens ledelse og lærere en ny identitet, der favner skolens stærke faglighed inden for IT og Science, men med et moderne, åbent og inkluderende udtryk. 

Navnet Pulsen blev valgt for at signalere energi, fællesskab og fremdrift. Det nye navn blev fulgt af en komplet visuel identitet med logo, farver og typografi, der giver skolen en selvstændig og genkendelig profil adskilt fra Roskilde Tekniske Skole. 

Et digitalt salgsvindue

Det nye website er udviklet i WordPress og fungerer både som gymnasiets ansigt ud ad til, men også som informationsportal til skolens elever og forældre. 

Ud over at være inspirerende og rekrutterende rummer sitet alt det lovpligtige indhold, herunder kvalitetsrapporter og strategier, samt integration til skolens bookingsystem til studievejledning. 

Sammen med Peytz udviklede vi en ny kernefortælling, et nyt navn, en visuel identitet og en selvstændig hjemmeside, der præsenterer vores uddannelse og studieliv på en moderne og inspirerende måde. Resultatet er en identitet, vi er stolte af og som gør det let for både elever og forældre at forstå, hvem vi er, og hvad vi tilbyde af både studieliv og studieretninger.

Emil van Es - Rektor

Resultatet

Pulsen Gymnasium står i dag med et stærkt navn og en visuelidentitet, der matcher deres ambitioner om at være et moderne gymnasium, der især henvender sig til unge med interesse for teknologi, innovation og fællesskab. Derudover understreger både den visuelle identitet og det nye website at Pulsen Gymnasium er en uddannelsesinstitution, der tør skille sig ud blandt Roskildes mange andre uddannelsestilbud. 

Rebrandingen af Pulsen Gymnasium skal bane vejen for øget kendskab og flere ansøgninger i de kommende år, og give Pulsen den synlighed og stolthed, skolen fortjener.