Brugerinddragelsesmetoder hos Peytz
Forstå brugernes behov og ønsker ved at inddrage dem tidligt i designprocessen. Vores brugerinddragelsesmetoder hjælper med at opnå uvurderlig indsigt.
Tænke-højt-test
En tænke-højt-test er en kvantitativ metode til at indsamle data om brugernes adfærd og tankegang, der egner sig specielt godt til at undersøge, hvorfor brugere gør, som de gør.
Testen kan anvendes til at teste hjemmesider, webshops, apps og andre selvbetjeningsløsninger. Testpersonerne udfører en række opgaver og tænker højt undervejs, hvilket giver værdifuld indsigt i, hvad der fungerer og hvad der ikke gør.
Survey
En survey er en forskningsmetode, der bruges til at indsamle data fra en foruddefineret gruppe af respondenter og opnå information og indsigt i forskellige emner af interesse.
Processen indebærer, at data indsamles gennem spørgeskemaer, der kan udfyldes online eller offline. Vi anvender ofte online spørgeskemaer til at indsamle kvantitative data omkring brugen af digitale løsninger, såsom websites og apps.
Fokusgrupper
Fokusgrupper er en kvalitativ analyseform, der fungerer godt til at udforske problemfelter og generere nye idéer.
Metoden indebærer en gruppe på typisk otte personer, der faciliteres af en moderator gennem et undersøgelsesområde med en række spørgsmål. Fokusgruppeinterviewet kan foregå både online og ansigt-til-ansigt, og giver mulighed for en dybdegående diskussion om emnet.