PET-design & UX
Som udgangspunkt ønskede Folkekirkens Nødhjælp en kort proces, men det stod klart, at der var brug for ekstra input til designet. Ved hjælp af et PET-design kunne vi sikre, at Folkekirkens Nødhjælp metoder, der påvirkede brugernes beslutningsproces.
PET er en forkortelse af “Persuasion – Emotion & Trust.” Et PET-design består af mere end 50 forskellige metoder, som kan ændre brugeroplevelsen på en mere engagerende, overtalende og effektiv måde. Peytz Creative anvendte PET-design, til at sikre, det bedste brugerflow på noedhjaelp.dk.
Resultatet blev at de besøgende i langt højere grad bliver præsenteret for relevant indhold og at donationsknappen på den enkelte sider i højere grad understøtter de enkelte siders budskab.
For at understøtte User Journeys, afklaring af interne arbejdsgange, den tekniske afklaring og implementering blev der udført en række UX flows.
Peytz Creative gennemførte en ultra kort designproces, hvor der primært var fokus på at udføre småjusteringer og optimeringer til udvalgte sider og elementer. Ideen er altså kort og godt, at bibeholde det eksisterende design i store træk - men give noedhjaelp.dk et mere moderne twist og sikre en optimal mobil-oplevelse for brugeren.
Specialudviklet Digital Asset Management - DAM
For at sikre en ensretning af indholdet udviklede Peytz et DAM system til Folkekirkens Nødhjælp. Der findes mange DAM-systemer på markedet, men Folkekirkens Nødhjælp havde så specifikke ønsker til systemet, at vi endte med at udarbejde en skræddersyet løsning til dem.
Der er defineret forskellige typer af brugere i DAM-systemet; nogle har fuld administratoradgang mens andre blot har adgang til at downloade billedmateriale.
Systemet sikrer, at alle medarbejder har nem og overskuelig adgang til alt indhold. I DAM-systemet bliver indholdet tagget, hvilket gør det let at fremsøge specifikt indhold. Tagget kan f.eks. angive et givet land, en bestemt kampagne, oprettelsesdato eller udløbsdato.
Via et intuitivt dashboard er hver enkelt medarbejder i stand til at få det nødvendige overblik over de assets, som systemet indeholder. Dashboardet viser bl.a. de filer der senest er udgivet, hvilke filer der senest er arbejdet på og det er muligt at pinne forskellige assets til senere brug.