Siden lanceringen af noedhjaelp.dk har Folkekirkens Nødhjælp relanceret deres internationale website danchurchaid.org med hjælp fra Peytz.
Opgaven med danchurchaid.org indebar at få lavet et site, der var mere fokuseret på de store internationale donorer frem for den lille enkeltdonor. En helt anden, mere professionel og kompleks målgruppe med med øget fokus på f.eks. compliance og verdensmål.
Jens Poder Director of Innovation hos Peytz Creative fortæller: “Vi holdt en stribe online workshops med landekontorer over det meste af kloden. Det fungerede rigtig fint og sikrede, at løsningen passede til behovene, både på hovedkontoret i København og ude i felten.”
Det internationale site bygger på samme fundament og elementer som noedhjaelp.dk, og mange komponenter fra noedhjaelp.dk blev genbrugt. Undervejs i processen opstod der dog behov for nye funktionaliteter, der skulle udvikles, bl.a et verdenskort, som viser hvilke lande, DanChurchAid er repæsenteret i. Da begge websites er baseret på samme platform, var det ingen sag at rulle justeringerne ud på begge websites og illustrerer den fleksibilitet Folkekirkens Nødhjælp har fået med den nye multisite-løsning fra Peytz.