Sådan lærer du dine brugeres behov og adfærd at kende på rekordtid. Det behøver ikke at være videnskab – det skal bare gøres.
“Hvordan kan brugerinddragelse være repræsentativt, hvis man kun tester på fem personer?”
Det er et af de spørgsmål, jeg har fået stillet rigtig mange gange.
Jeg svarer altid: “Brugerinddragelse er ikke videnskab. Det skal heller ikke behandles som videnskab – og det behøver slet ikke være repræsentativt, for at du kan blive klogere på dine brugere”.
Lad mig uddybe det.
Hvis du betragter brugerinddragelse som en videnskab, vil du opdage, at de svar, du har brug for for at komme videre i jeres proces, er både dyre og tidskrævende. Du vil hurtigt finde ud af, at:
- der ikke er budget til at lave de store videnskabelige undersøgelser, hver gang du har brug for at træffe en vigtig beslutning
- resultaterne kan være så lang tid om at komme ind, at de bliver irrelevante for udviklingen
eller
- jeres udvikling og momentum går helt i stå
Ved at tage videnskaben ud af brugerinddragelsen gør du det muligt for dig selv at have brugerinddragelse med som en kontinuerlig del af din proces. Det skal være hurtigt at sætte i gang og hurtigt at aflæse resultaterne, så det bliver hurtigt at træffe beslutninger. Og hvis der er behov for det, så tester du bare en gang til.
‘Aha-oplevelsen’ er guld værd
Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om videnskabelige undersøgelser, som viser, hvorfor det er nok at teste med fem brugere, ligesom der er gjort her, her, og her, men det vil jeg ikke bruge min begrænsede ‘taletid’ på her.
Fremfor at fokusere på at afdække et repræsentativt billede bør du fokusere på de indsigter, som kan lære dig noget om dine brugere, deres adfærd og deres behov. Her er ‘aha-oplevelsen’ en undervurderet kilde til at blive klogere på dine brugere.
En ‘aha-oplevelse’ er det øjeblik, hvor du kigger på nogle resultater fra brugerinddragelsen og enten inde i dit hoved eller verbalt udbryder “Aha…”. Den pludselige erkendelse kan opstå, når du kigger på en brugertestvideo fra tænke-højt-test, heatmaps af klikmønstre eller data fra en tree-test, som gør, at du lige pludselig bliver meget klogere på dine brugere, end du var to minutter forinden.
Min tidligere chef sagde engang noget meget klogt, som har siddet fast i hjernebarken lige siden: “Hvor mange gange skal du se et problem for at vide, at det er et problem?”
Pointen med hans hypotetiske spørgsmål er, at du ikke har brug for at vide, hvor mange gange et problem forekommer. Du har reelt set bare brug for at vurdere, hvor kritisk problemet er, og hvordan du løser det. Selvom du måske ikke ved, hvor mange der oplever problemet, kan du være sikker på, at hvis én bruger oplever det, så vil andre også opleve det.
Antallet af brugere afhænger af undersøgelsen
Selvfølgelig har ‘sample size’ (altså hvor mange, der deltager) noget at sige, og antallet af deltagere, du bør benytte, afhænger af, hvilken type undersøgelse du vil inddrage dine brugere med. Antallet af deltagere, du skal arbejde med, er forskelligt afhængigt af, om du skal brugerteste et specifikt flow, inddrage brugere i kortsortering af din taksonomi, eller du vil validere et koncept.
Hos Peytz anbefaler vi følgende antal deltagere:
- Tænke-højt brugertest: 5-10 brugere
- Kortsortering: min. 20 brugere
- Sitetræ-test: min. 20 brugere
- Klikmønster-test: min. 10 brugere
- Koncept-test: min. 50 brugere
Du får mest værdi af dine ressourcer og resultater, når du har styr på, hvornår du skal bruge de forskellige metoder.
Tag handling på brugerindsigterne
Når du har accepteret værdien af kvalitative data i brugerinddragelse, er det vigtigt, at du får alle parter med ombord. Når man er i gang med at udvikle, og resultaterne fra brugerinddragelsen viser, at der er behov for ændringer, er det belejligt at tænke “Visse vasse, det var kun 5 brugere, der havde den problemstilling.”
Tag resultaterne seriøst og zoom ind på udfordringerne og problemerne! Hvilken type problem er der tale om? Hvad er konsekvensen, hvis jeres brugere støder på problemet? Er det så kritisk, at brugerne ikke kan løse det? Kan problemet løses på en simpel måde, eller skal konceptet gentænkes?
For at vi kan tale om ægte brugerinddragelse, skal du have mod til at handle på dine brugerindsigter. Vær parat til at inddrage brugere, og vær parat til at stoppe op eller ændre retning, hvis brugerindsigterne viser, at der er brug for det.
Brugerinddragelse skaber ikke problemer; det blotlægger problemer, der allerede er til stede. Og problemerne går ikke væk af sig selv – ligegyldigt hvor meget du prøver at ignorere dem.
3 gode råd til effektiv og agil brugerinddragelse
Med den rigtige proces og tankegang behøver brugerundersøgelser hverken at være dyre eller forsinke processen. Peytz’ Director of Innovation, Jens Poder, giver sine tre stærkeste tips til at involvere brugere i dit næste digitale projekt. Nemt og agilt. Læs dem her.
Sådan kommer du i gang med brugerinddragelse
Når du vil blive klogere på dine brugere, gælder det først og fremmest om at finde ud af, hvad det er, du gerne vil vide, og hvordan du finder ud af det.
Vi kommer gerne ud og fortæller om vores erfaringer og rådgiver om, hvordan du kan inddrage dine brugere. Vi har gode erfaringer både med at oprette brugerpaneler og afholde brugerundersøgelser.
Tak, fordi du læste så langt. Vi håber, du er klar til at forlade laboratoriet og lære dine brugere bedre at kende.
Publiceret 22. februar 2023