WordPress - vi buster 9 myter

Vi har kigget lidt nærmere på de WordPress-myter, vi oftest støder på, og forsøger i dette blogindlæg at aflive disse myter.

Skrevet af

Mads Bjørn Teglgård, afdelingsleder, WordPress

WordPress er et af verdens mest benyttede CMS’er, og systemet er omgivet af en masse myter. Vi har kigget lidt nærmere på de WordPress-myter, vi oftest støder på, og forsøger i dette blogindlæg at aflive disse myter. God læselyst!

1. WordPress er bare en platform til blogs. 

Selv om WordPress oprindeligt startede som en platform til blogging, har WordPress udviklet sig meget, og kan i dag anvendes til at bygge sites til stort set alle brancher. WordPress har gennem årene vokset sig til et signifikant CMS, faktisk er WordPress så stort, at WordPress ifølge onlinemediet W3Techs - World Wide Web Technology Surveys har en markedsandel på 64,1%.

De 25% af internettet er selvfølgelig ikke alle sammen personlige blogs, men forskellige WordPress baserede hjemmesider, der benytter alle de funktioner, som CMS’et er så populært for. WordPress kommer med en række standard sidetyper og en fantastisk editor i Gutenberg. Af internationale sites kan vi nævne

Af danske sites er der f.eks. 


  1. 2 Det er gratis at lave et WordPress website. 

Den grundlæggende WordPress-software er gratis at downloade og anvende, og dertil kommer, at mange plug-ins og temaer også er gratis. Men WordPress er dog ikke helt gratis, og hvis du vil have et website med særlige funktionaliteter, skal du investere i f.eks. premium plug-ins og temaer og ønsker du et professionelt website, skal du hyre et team af udviklere til at arbejde på det.

3. WordPress er ikke egnet til webshops.

Du kan stort set bygge alt med WordPress - også en webshop. WooCommerce er WordPress’ eCommerce løsning, som bliver vedligeholdt og videreudviklet af udviklerne bag WordPress. WooCommerce anvendes af 28% af alle onlinebutikker på verdensplan med over 30 millioner downloads.

4. WordPress er ikke skalérbar. 

Mange sætter spørgsmålstegn ved WordPress’ skalerbarhed, for hvordan vil mit website blive påvirket af øget trafik?

Måske skyldes det, at mange stadig tænker på WordPress som en blogging platform – hvilket vi nu ved, er en myte. Derfor vil der være bekymring for, hvordan WordPress som CMS fungerer under øget belastning. Men der er ingen grund til bekymring… Hvis dit website går ned på grund af øget belastning, så er det nok ikke WordPress, du skal skylde skylden på. Ligesom med alle mulige andre løsninger, skal du sørge for at din infrastruktur og serveropsætning er gearet til skaleringen. Alle store løsninger har ofte som minimum brug for følgende:

  • Full-Page proxy (CloudFlare, CloudFront, Varnish eller lign)
  • Object Cache (Redis eller Memcached er oftest valgt)
  • Et multi database setup (Write + Read) Nogle har flere Reads

Nogle løsninger har behov for mere.

  • SøgeDatabase (f.eks.. ElasticSearch eller Solr)
  • Billedeskalering (f.eks.. Image Proxy)
  • Køsystemer (f.eks.. AWS SQS, RabbitMQ)
5. Du kan ikke få support til WordPress. 

Selvom den gratis version af WordPress ikke kommer med en mulighed for live chat support, er der flere abonnementer, der har denne funktion. Men selv hvis du ikke kan få adgang til chat-support, tilbyder WordPress supportdokumentation og et supportforum, som du kan bruge, hvis du får brug for hjælp. Ud over disse muligheder er der også masser af blogs og YouTube-kanaler, som du kan få adgang til når som helst.

6. WordPress-websteder er ikke sikre. 

Uanset CMS'et kan hver eneste hjemmeside lide under malware og hackerangreb. Derfor kommer WordPress løbende med opdateringer, der gør platformen bedre og mere sikker. Det er derfor også vigtigt, at du eller din leverandør sørger for at opdatere din løsning. Du kan øge sikkerheden på dit eget websted gennem forskellige plug-ins som f.eks. WPScan eller WordPress Security Scanner.

7. Du kan anvende lige så mange plug-ins, som du vil. 

Det giver rigtig god mening at bruge pluginsm, når der arbejdes med WordPress løsninger. Med over 60.000 plugins skal du dog have øje for, om plugin’et rent faktisk kan det, du ønsker, er opdateret og kompatibelt med den seneste version af WordPress. Derudover er det også en god ide at undersøge, hvor mange aktive installationer plugin’et er brugt på og læse de ratings der er. Du skal ligeledes være opmærksom på, at der kan være plugins, som sammen ikke virker, selvom de gør hver for sig. På alle de sites vi leverer, bruger vi plugins som Yoast SEO og Gravity Forms.

8. WordPress er ikke SEO-venlig. 

At have god SEO betyder at opnå en topplacering i Googles søgemaskineplaceringer. Dette udmønter sig i sidste ende i flere besøg på hjemmesiden og flere potentielle kunder. Når det kommer til SEO, tilbyder WordPress et stort antal SEO-plugins f.eks. Yoast SEO. Disse plugins giver adgang til en SEO-analyse, der kommer anbefalinger til optimeringer af indholdet, så det får det rigtige fokus og automatiserede SEO-forbedringer. Derudover skal du selvfølgelig sørge for, at følge best-practice for SEO arbejde, som f.eks. huske at skrive alt tekster på dine billeder og have et performant site.

9. Du kan gøre alt selv.

Vi ved nu, at WordPress er brugervenligt og er fantastisk til iværksættere, der lige er begyndt på deres forretningsrejse. Vi ved også, at WordPress fungerer til større virksomheder, der har brug for mere komplekse hjemmesider.

Jo mere kompleks dit websted er, og jo mere trafik det får, jo mere har du brug for et team af webudviklere til at vedligeholde og videreudvikle din løsning. Her er det altid en god ide, at bruge udviklere som kender og forstår WordPress og koder ud fra WordPress standarder - og for unødig kompleksitet bruger WordPress’ egen editor Gutenberg i stedet for at udvide med unødig kompleksitet ved at vælge en builder (det er en dårlig genvej). 

 

(Opdateret 1. december 2022)

Publiceret 21. november 2022